Indlandsis til Kangerlussuaq

En grusvej, der hovedsagelig består af sten, sand og støv. Hældningerne er generelt moderate og bliver kun stejle på korte strækninger. Det anbefales at gå forsigtigt på Indlandsisen.

I år 2000 byggede Volkswagen en grusvej mellem Kangerlussuaq og Indlandsisen. Den skulle bruges til at teste deres køretøjer under ekstreme forhold. Grusvejen blev dog ikke brugt til dette formål i lang tid. Nu kører firehjulstrækker udflugter på vejen. Af denne årsag har besøgende mulighed for at udvide deres rejse til at omfatte en tur langs Arctic Circle Trail ved at gå fra Indlandsisen til Sisimiut. Den alternative rute gennem Russells Gletsjer tager kortere tid.

Start fra Punkt 660/Indlandsisen

Der er et sted, der er kendt som ‘punkt 660’, som består af en bunke af uoverensstemmende, frosne, stenede moræneaflejringer. Punktet er kun ca. 525 meter over havets overflade, men formår til trods at skjule isen for blikket. For at komme til punkt 660, er transport som firehjulstrækkere eller “monster truck”-busser nødvendige. Disse er tilgængelige i Kangerlussuaq. Ved punkt 660 er der en sti, der fører dig til isens kant. Det anbefales at gå forsigtigt på isen og ikke at gå for langt ud. Det kræver ikke specialudstyr at gå på isen.

Vandring fra Indlandsisen til Kangerlussuaq foregår ad grusvejen. R​uten bør være nem at gå, da man blot skal følge vejen. Hvert år i løbet af oktober bruges denne vej til Arctic Circle Marathon-løbet. De frodige skråninger er dækket af smukke vildblomster. Under din vandring, kan du bruge tiden på at nyde stedets naturlige skønhed. På denne rute kommer du også på tværs af flere søer. Den første vil være nede til højre med vand, der strømmer ned fra isen. Lidt efter dette, ned mod venstre, vil der være en sø med mange små isbjerge med klumper af gletsjeris, der bryderdirekte ind i søen.

Vejen går gennem stagnerede gravhøje af moræner og forskellige søer. Det skråner derefter skarpt nedad, og vejen tilslutter sig en bro, der passerer en bred klippefyldt flod. En anden bro krydses herefter. Denne går over en lille flod, der ligger mellem to større søer. Grusvejen fortsætter langs en flod, der strømmer udad, og møder en stenet kløft. Herefter stiger vejen opad for at passere gennem en åbning mellem stenede gravhøje. Dette bringer dig over endnu en sø. På en bjergtop til venstre for ​​vejen er et udsigtspunkt og picnicsted med udsigt over et storslået vandfald og kanten af ​​isen. Dette sted hedder Israndsdalen. Her grænser gletsjeren af ​​en stor, sidelæns moræne. Herefter bryder isen fra gletsjeren direkte ind i en flod. På andre steder glider kanten af ​​gletsjeren lige ind i floden og udvider den. Vejen går for meste bølgende nedad mod enden af næsen af ​​Russells Gletsjer. På dette punkt er der endnu et picnicsted med udsigt over et voldsomt, mørkt, gråt vandfald. Du vil bemærke mange sandbanker deponeret ved floden på dette punkt samt yderligere langs floden.

Alternativ Start fra Russells Gletsjer

At starte din vandring herfra vil hjælpe dig ved at springe over de første 12 km. af turen. Denne del af vejen har meget mindre varierende højdeforskel. Det er tæt på en sø, hvorved du vil finde masser af bomuldsgræsavl. Over gletsjerens næse er istårne ​​og hakkede tinder synlige. Efter denne vej kommer du til et sted med en sort sten på højre side, der tilbyder et spektakulært syn af Aajuitsup Tasia, bedre kendt som Long Lake. Søen er 10 km. lang og ca. 250 m. over havets overflade. Dette er den største sø, der er synlig fra vejen.

Vejen passerer skarpt forbi en klippe, krydser en række barriereporte og en åbning mellem bakkerne på omkring 300 højdemeter. Herefter er skråningerne hovedsageligt dækket af piletræer, og lidt senere ses den unikke silhuet af Sugar Loaf. Stien fortsætter herefter nedad for at nå den arktiske dal, Sandflugtdalen. Fortsætter man nedad sporet, vil man komme til et sandspor til højre; dette spor har en uregelmæssig rute, hvis detaljer snart vil blive kendt for dig. I starten er der en skarp højdestigning over en kort distance. Resten af ​​ruten er en nem rejse med smuk udsigt.

Fra en istidsflod beliggende i midten af Sandflugtdalen strømmer et vandløb og bringer en stor mængde sand og dynd med sig. Når flodstrømmen er mindre, har noget af sandet og dyndet en tendens til at slå sig ned på stien og danne mudder og sandbanker. Når vejret er varmt og tørt, bliver noget af det samme materiale forvandlet til støvvejr, som derefter lander som drev og klitter. Sandflugtdalen ligger i en højde af 150 meter over havets overflade.

Langs Sandflugtdalen fortsætter vejen fremad. Den passerer et flys knuste relikvie. Dette amerikanske fly styrtede ned i 1968 sammen med to andre flyvemaskiner. Piloterne var alle i stand til at skyde sig selv sikkert ud af flyverne. Går du langs mudderfladerne, vil du krydse en bro. Længere nede ad den sandede vej, vil du krydse endnu en bro. Du kan måske se fodspor fra harer, ræve, rensdyr og moskusokser. Klitterne er dækket af piletræer med brede blade og højt lymfegræs med hårde stilke.

Denne vej går langs en sekvens af små og smukke søer med piletræer, der vokset sammen med hinanden, ved deres kanter. På din venstre side vil være et skilt til et vandfald. Fortsætter du på samme vej, vil du passere en åbning ved siden af ​​den lodrette side af Sugar Loaf. For at klatre op skal man følge et skarpt stigende spor, som også går tilbage i samme retning. Vejen går derefter nedad. Langs stien vil du se en stor cirkel af et område markeret med et skilt. Dette er et ‘forbudt’ område. Du må dog passere fra vejen. Nogle farlige materialer blev dumpet på dette sted af det amerikanske militær. Stedet har tre små maleriske søer og en hytte. Den snavsede, grå fjeldtop af Akuliarusiarsuk kan ses, når man går langs grusvejen. Fra dette punkt kan du også se Watson-floden, der strømmer ned i en stenet, smal stramning under Sugar Loaf’s overflade.

Krat af uigennemtrængelig pil grænser en stor del af vejen. Du vil også se nogle plantede fyrretræer med metalmærker. Til venstre vil du se en vej fremad. Hovedvejen fortætter dog ved siden af ​​en golfbane. Hele området er hovedsageligt dækket med sand, og der er ingen fairway, som du normalt ville forvente at se på en golfbane. Klubhuset er blot en hytte! Vejen stiger så lidt opad, mens man passerer et stenbrud. Herefter går ruten nedad og bliver en del af en korrekt konstrueret asfaltvej. For at komme til Kangerlussuaq, skal du dreje til højre ad hovedvejen, Marius Olsen-ip Aqq., som vil tage dig til lufthavnen.

Alternativ rute

Over Sandflugtdalen går en sandsti ud fra vejen. Det er her, den alternative rute starter. Der er en pludselig stigning i vejen på ca. 100 højdemeter. Køretøjer plejede at køre langs denne rute, men pga. erosion er den ikke længere i god nok stand til dette. Hele vejen vil du se piletræer vokse langs siderne, indtil stien bliver flad. Græs, siv og bomuldsgræs vokser på de højere dele af stien. Der er en fantastisk udsigt over dalen fra dette punkt, der viser isen og Sugar Loaf. Ruten bevæger sig derefter nedad igen til ca. 75 højdemeter. Det grønne reduceres også gradvist, indtil der kun er sandet terræn tilbage. Bare kom ind på hovedvejen og fortsæt videre.